la capacité brute et les déductions pour les compartiments affectés à l'équipage etc. soient reconnues d'après la lettre de jauge norvégienne et que, les déductions pour la chambre à machine soient reconnues au moins dans la même mesure que le sont celles des bateaux à vapeur anglais munis de lettre de jauge délivrées d'après le Merchant Shipping (Tonnage) Act 1889, auxquelles les nouvelles lettres de jauge norvégiennes sont presqu'entièrement conformes. A cet égard il est à noter que celles-ci contiendront une spécification des volumes des espaces admis à la déduction, comme par exemple les compartiments affectés à l'équipage etc.

Pour le cas où le Gouvernement Danois serait disposé à accéder à notre proposition concernant la reconnaissance mutuelle des lettres de jauge des navires norvégiens et danois, je pense qu'une publication officielle, dans chaque pays, faite dans les formes usitées et constatant les avantages réciproquement accordés aux navires de l'autre partie suffirait pour donner à l'arrangement la sanction requise, conformément à ce qui a déjà été pratiqué pour les arrangements antérieurs au même sujet entre les Royaumes Unis et le Danemark.

En transmettant à Votre Excellence un exemplaire des nouvelles instructions relatives au jaugeage des navires de commerce en Norvège, je saisis etc.

L. Beck-Friis.

Lettre du ministre des affaires étrangères à Copenhague au ministre du Roi dans la dite ville, en date du 6 mars 1894.

Ved at meddele, at et Kgl. norsk Dekret af 14 September 1893, der er traadt i Kraft d. 1 Oktober s. A., har modificeret de norske Skibsmaalingsregler saaledes, at de nu paa de væsentlige Punkter stemme med den i Storbritannien og Irland ved Merchant Shipping Act (Tonnage Act) af 1889 indførte Ordning, har Deres Høivelbaarenhed i Note af 6 December f. A. anmodet om min Medvirkning til, at norske Maalebreve udstedte efter 1 Oktober ifjor maa blive anerkjendte i Danmark principielt saaledes, at den i de ny Maalebreve anførte Nettotonnage uden videre tages for god her i Landet saavel for Sejl- som Dampskibe, subsidiært for de sidstnævntes Vedkommende saaledes at Bruttotonnagen og Fradragene for Folkerum o. s. v. anerkendes efter Maalebrevet, og at Fradrag for Maskinrum anerkendes i alt Fald i samme Omfang som for engelske Dampskibe forsynede med Maalebreve efter Merchant Shipping Act (Tonnage Act) af 1889, med hvilke de ny norske Maalebreve omtrent ere enslydende.

Under Forudsætning af at den danske Regering gaar ind herpaa, har de derhos givet Tilsagn om, at den i Maalebrevet anførte Nettotonnage for dansk Sejlskib uden videre vil blive tagen for god i Norge, og at Afgifterne af danske Dampskibe, hvis Maalebrev indeholder et Appendiks udvisende Fradraget for Maskinrum efter British Rule, skal beregnes efter den i bemeldte Appendiks anførte Netto-Tonnage.

Endelig har De henstillet, at den foreslaaede ny Overenskomst om gensidig Anerkendelse af dansk og norsk Skibsmaal, hvis den Kgl. Regering gaar ind derpaa, som hidtil sket ved lignende Lejligheder, faar sit saavel reelle som formelle Udtryk i officielle Bekendtgørelser udstedte i sædvanlig Form i begge Lande og konstaterende de Fordele, der gensidig ere tilstaaede det andet Lands Skibe.

Efterat have korresponderet om Sagen med Finansministeriet har jeg den Ere at meddele Deres Høivelbaarenhed, at den Kgl. Regering er villig til at indgaa paa en Overenskomst om gensidig Anerkendelse af dansk og norsk Skibsmaal, og at den finder det tilstrækkeligt, at der i hvert af Landene udstedes en officiel Bekendtgørelse om de gensidig tilstaaede Begunstigelser.

Et Udkast til et Cirkulære desangaaende fra den Kgl. Toldbestyrelse tillader jeg mig at vedlægge.

Det vil deraf ses, at man ikke, som principalt ønsket af den norske Regering, har kunnet gaa ind paa at ogsaa de for norske Dampskibe efter den 1 Oktober ifjor udstedte Maalebreve i et og alt tages for gyldige her, da dette vilde medføre en Forfordeling med c. 10% af danske Dampskibe, maalte efter » Danube Rule ligeoverfor norske Dampskibe, maalte efter » British Rule«, derimod har man kunnet tiltræde det subsidiære Forslag om, at norske Dampskibe behandles ganske som engelske Dampskibe, forsynede med efter Merchant Shipping (Tonnage) Act 1889 udstedte Maalingscertifikater, idet denne engelske Endringslov alt i det væsentlige er indført her i Laudet.

Modtag etc.

Reedtz-Thott.

Déclaration du 21 septembre 1894 concernant la protection des marques de fabrique.

Hans Majestæt Kongen af Sverige og Norge og Hans Majestæt Kongen af Danmark have, i Hensigt at tilforsikre Danske i Norge og omvendt Nordmænd i Danmark den i den norske Varemærkelov af 26de Mai 1884 § 15 n:is 6 og 7

samt i den danske Varemærkelov af 11te April 1890 § 14 n:is 6 og 7 omhandlede særlige Beskyttelse for Varemærker, bemyndiget Undertegnede at træffe Aftale om følgende Bestemmelser:

Art. 1. Nægtes i Norge Registrering af danskt Varemærke eller i Danmark Registrering af norskt Varemærke paa Grund af, at Varemærket er fuldkommen ligt med et Varemærke, som allerede for en Anden er registreret eller behørig anmeldt til Registrering, eller med samme frembyder saadan Lighed, at Mærkerne i deres Helhed, uagtet Forskjel i Enkeltheder let kunde forvexles, og godtgjør Anmelderen under et Sogsmaal mod Indehaveren af det tidligere anmeldte eller registrerede Mærke, at dette oprindelig er et af ham benyttet Mærke, som den anden har tilegnet sig, kan han ved Dom blive kjendt berettiget til at faa Mærket registreret med Eneret til dets Benyttelse for det Slags af Varer, for hvilke han benyttede Mærket paa den Tid, da denne Deklaration traadte i Kraft. Sag herom kan dog ikke reises senere end sex Maaneder fra nævnte Tidspunkt.

Art. 2. Ældre danskt eller norskt Varemærke, som i Hjemlandet er behørig registreret for Jern- eller Trævarer, og som udelukkende eller hovedsagelig bestaar af Tal, Bogstaver eller Ord uden fremtrædende eiendommelig Form, skal, naar det beskyttes i Hjemlandet, i det andet Land nyde den særskilte Beskyttelse, at Andre ikke maa benytte samme Tal, Bogstaver eller Ord som Varemærke for samme Slags Varer, med mindre de benyttede dem, inden denne Deklaration traadte i Kraft. Herigjennem maa dog ikke Nogen hindres fra som Varemærke at benytte sit Navn eller Firma eller disses Begyndelsesbogstaver. Registrering med saadan Virkning kan dog ikke finde Sted senere end sex Maaneder efter Overenskomstens Ikrafttræden.

Art. 3. Denne Aftale skal træde i Kraft den 1ste Oktober 1894 og forblive gjældende indtil sex Maaneder efter at samme bliver opsagt af en af de kontraherende Parter.

Til Bekræftelse herpaa have Undertegnede opsat nærværende Deklaration og forsynet samme med sine Segl.

Udfærdiget i Kjøbenhavn i to Exemplarer den 21 de September 1894.

Hans Majestæt Kongen af Sverige og Norges Envoyé Extraordinaire og Ministre Plénipotentiaire

Lave Beck Friis.

Hans Majestæt Kongen af Danmarks Udenrigsminister

Reedtz Thott.

Notes ministérielles du 23 mai et du 24 juin 1903 concernant des décorations.

Extrait d'une lettre, datée Stockholm le 23 mai 1903 et adressée au ministre de Danemark à Stockholm par le ministre des affaires étrangères de Suède et de Norvège.

Jag begagnar tillfället att förnya min förut muntligen uttalade önskan, att i hvarje särskildt fall, när en svensk eller norrman kommer i fråga till erhållande af en dansk dekoration, blifva underrättad om anledningen därtill, likasom jag alltid, när en dansk undersåte föreslås till erhållande af nagot ynnestbevis af min Suverän, genom beskickningen i Köpenhamn bringar till kungl. danska regeringens kännedom, hvarför vederbörande ansetts böra komma i åtanke.

Mottag, etc.

Alfr. Lagerheim.

Kgl. Dansk Gesandtskab.

Herr Udenrigsminister,

Stockholm den 24 Juni 1903.

Efterat have forelagt Udenrigsminister Deuntzer det i Deres Excellences Skrivelse til mig af 23 Mai d. A. udtalte Ønske om, at for Fremtiden, naar der opstaar Spørgsmaal om Decorering af svenske eller norske Undersaatter med danske Ordener, den Regel iagttages, at ikke blot, som hidtil, den paagjældende Regjerings Samtykke forud indhentes med Hensyn til selve Decoreringen, men at ved denne Lejlighed tillige tilkjendegives de Omstændigheder, der have fremkaldt den Kongelige Regjerings Ønske om at tilstaa en saadan Hædersbevisning, har jeg nu modtaget Instruction om at meddele Deres Excellence, at ligesom en saadan Regel allerede følges af det Kongelige Svensk-Norske Udenrigsdepartement med Hensyn til Decorering af danske Undersaatter med svenske og norske Ordener, saaledes vil den tilsvarende Fremgangsmaade herefter ogsaa finde Sted fra min Regjerings Side. Modtag etc. W. Sponneck.

Hans Excellence

Herr Udenrigsminister Lagerheim

etc. etc. etc.

Espagne.

Convention concernant l'abolition réciproque du droit de détraction, conclue à Stockholm le 26 avril 1841. Ratifiée à Stockholm le 25 juillet et à Madrid le 10 septembre 1841.