Kongl. Stabelstad Gottenborg, Tilsammentræd, alle Raamærker i Bierge, Dale og Siøer noje Randsaget, besigtiget og Examineret, og i Vederparternes, nemlig Bøndernes og Grandernes af begge Lehne deres nærværelse, alle tvistigheder, prætensioner og Langvarige Trætter udj tilbørlig Naboelig Venskab og Samhellighed omsider saa Retted og bilagt, og efter Vores begge Siders Fuldmagter: Hvilke Vi tilbørligen haver overseet og udvexlet / Slutted og afhandlet, at hvad som den derover forfattede Geometriske Carta og nu paa begge Sider oprettede og udvexlede Skriftlige Acter ord fra ord, fra Sted til Sted med des Raamerker, Skielne og Grentzer udviser, indeholder og formelder, skal nu og Evindeligen blive u-ryggeligen holdet, og gielde for Et fuldkommen u-disputerligt afhandlet Græntze-Skiell imellem Smaalehnene og Bahuuslehn, og ingen i hvo hand er, den samme nu eller fremdeeles under hvad prætext og Skin det end skee kunde forandre eller paa-anke, Men fast forblive ved disse optegnede Raamerker, Skiel og Grentzer som derhos med sine Navne og Situation findes optegnede og specificerede. Nemlig: Jfra Coster-Øyerne imellem Tistlerne, og imellem Kat Marschalk til Effuige Gårdh, Kongl. Majtt Befallningmann öffuer Mariæ Kyrkies Probstij, och Rachestadh Lähn, Sampt Sampt Herr Niels Hansen Meng Kongl. Profuiant Commissario, tilsammansträdt, alla Råmerken i Bergen, Daalre och Siögarne noga ransakat, besichtat, og examinerat och i Wederparternes nembligen Böndernes och Grannarnes aff begge Lähnen närwaru, alla tuister Prætentioner och louglige Trättor vthj tilbörligh Nabooelig Wänskap og samhelligheet omsidor så rättat, bijlagt, och effter Wåre begge sijdors Fullmachter, Huilka Wij tilbörligen hafue öfuerseedt och vthwexlat, Slutit og affhandlat, at huadh som den deröffuer affattade Geometrische Charta, och nu på begge Sidor vthwexlade skrifftelige Acten ordh i från ordh, i från Stelle och Stelle, mädh dhes Råmerken, Skillnadh och Grentzor vthwijser, inneholler och förmäler, skal nu och ewärdeligen blifua oryggeligen Hollit og Gillat, för een fullkomlig Odisputerligh affhandlat Gräntzeskildnat emillan Bohuus och Aggershuuslähn, och ingen ehoo han ähr, den samma nu eller frambdeles, vnder huariehanda prätext och Skeen, förandra eller Clandra, vthan fasteligen förblifua, wijdh desse opteknade Råmerken, Skillnader og Grentzer, som härhoss mädh sina nambn og Situation finnas opteknade och Specificerade. I från Koster Öijarne emillan Tislerne, och emillan Katte holmen og Hualøyerne ind igiennem Svinsunds Fiorden og ind udj Ide Fiorden, imellem Langenæs og Bratøen paa Østre siden om Helleholmen og til Steenbodalen, Bæcken op igiennem mit for Gilletungen, derfra. til Nibetokulle igiennem Vestre Kuhle-Vandet og igiennem Nordre Langvandet, Derfra over Søndre Lang-Vandet og i den Søndre Torstens Dreng, siden i Halfare Stenen ved Vejen som løber fra Eningdals Sogn og Vester ad Skeede Sogn, Derfra i Nordre Ræfue Kulle, Derfra i Lurke-Vandet midt igennem Axel-Vandet og lige til Huams eller TrætteBæcken, Hvorhelst de i Skeede og Eningdals Sogn nyder og bruger Halve Vandet med hver Andre i Bæcken og i Siøen mit for Furetangen saa langt som Vandet ræcker, Derfra til Harefos Aasen til Stenen i Galteryggen, til Swenskiern, Swennebech og i Hogsioen i Hofbechen og i Eningdals Aae, Elgaaen eller Foss, og til der SandalsBäcken møder Elgaaen, og derifra Bæcken langs til Veyen som løber fra Gribsrød til Koringrud, der Brandkierns Bæcken møder indtil Rennelmostenen i Brands-Kiernet, og derfra langs efter Gulbrandsdalen i Asche-Kiernet og siden i Asche-Bæck og Henigsio som og kaldes Hyesoe ind i Øvre Kornsiøen, Paa hvilket Sted Aggershuus, Bahuus og Dalls Lands Skielneder tilsammenstøder. holmen och Hualöijarne och in egenom Swynsundz Fiohlen, Jn vtj Idfiohlen emillan Longenääs och Brattöön, på Östersydan om Hellesöön, och til Stunbudahlen, Becken op igenom mitt för Gillietunga, der i från til Nibbetokulle igenom wäster Kuhlewatnet, och igenom Norre Longhwattnet, der i från öffuer Söder Longhwattnet och i den Sönder Torstens Drengh, sedan i Halfare Stenen wydh wägen som löper ifrån Eningedahls Sochn och wäster åht Skiede Sochn, derifrån i Norre Räfuekulln dädan i Lurkewattnet, mitt igenom Apellwattnet, och gerade till Huams- eller Trättebäcken, huarest der på begge sidor nämbligen der i Skiedhe och Eningdahls Sochen nyttya og bruka halffua wattnet i Bekken och Siöön mitt för Furetongen, så långt som watnet räkker, der i från till Harefahrsåsen, till Stenen i Galteryggen, till Suänstiärn, Suennebäck, och i Hoghsiöön, i Hafbäcken och i Eningedaals Åå, Elgåån eller fors op til der Sandaals Bäckken möter Elgåån, og derifrån Däkken longz til Wägen som löper från Gribsrödh och til Korungerudh, der Brandkiernes Bäkken möter intill Rennemostenen i Brandkiernet och der i från longz effter Gullbrandsdaalen i Aske-Kiernet och sedan i Askebäck och Hensöön, eller som och Kallas Higesöö, in i den öffuere Kornsiöön, huarest Daals, Bahuus och Aggershuus Lähner och Skillnader möthes Äht. Til ydermere Vished og forsikring at dette forbemelte skal u-ryggeligen blive holdet og efterkommet, ere tvende Skrifter af lige indhold til hver andre overleveret og med Vore egne Hender og Signetter bekræftede og forseiglede. Som skeede udj Nasselbache udj Narfuestad Sogn ved Bolleren Aar efter Christi Byrd Et Tusinde, Sex Hundrede, Tredsindstyve og Et den Siette og Tyvende Octobris. Till yttermehra wiso och Säkerheet att detta förbt skall oryggeligen blifua hollet och effterkommit, ähre tuenne Skrifter aff lijka inneholdh oprättade, och til huar andra. öfuerlifuerade, sampt mädh wåre egene Händer och Signeten vunderteknade och bekräfftade, som Skiedhe i Naslebacke vthj Nafuerstadh Sochn wijdh Bulleren Ahr effter Christi Bördh Ett Tusende, Sex Hundrade, och på dhet Sextijonde och förste den Tiuge Siette Dag i Octobris Manadh. 21 septembre Traité du 2 octobre 1751 concernant les frontières entre la Norvège et la Suède. Ratifié tant pour la Norvège que pour la Suède le 7/18 octobre 1751. Le traité est conclu en norvégien et suédois. Le texte suédois n'est pas inséré. Voir délimitation des frontières du 26 octobre 1661 et (sous >> Russie) convention du 1/2 mai 1826. Art. 1. Da den i 1661. Aars Grendse-Reglerings Tractat udsatte Grendse Linie for en Deel af Aggershus Stift i Norge og Bahuus Lehn i Sverrig, endes paa Hisøe eller Hengsøe i Korn Sioen, hvor Dals Land begynder, saa bliver samme Punct paa Hisoe den Begyndelses Punct, hvorfra Rigs Linien nu kommer til at udsettes, hvilken ogsaa bliver saaledes, som herefter følger: Fra dette nu værende eenige Rigs Mærke paa Hisoe eller Hengsøe, skal Linien gaa Vesten om Rompøe, midt igjennem Hisoe Sund indtil den norske Prætensions Linie, hvilken siden følges indtil den eenige Punct Norden for Hisoe i Korn Siøen, saa at saaledes Granoen og Rompoen samt en tvistig Klippe uden Navn paa den svenske Side forblive; og den Deel af Hissen, som har været tvistig, paa den norske Side. Fra forbenævnte Punct i Sigen Norden for Hisøe skal Linien gaae igjennem Lyks Vigen eller Lykswands Wigen, Sundsbroesund, Kiærringesund, Biornesund, Abborsund og Kraakesund; Saa igjennem Nordre Korn Sigen til Hallerod eller Bog-Elvens Indlob; siden midt igjennem bemeldte Elv, og den derved liggende Hold Dam eller Hallerød Dammen til Bogsiøn; Derfra over Bogsioen til Kull eller Kaal Holmen, Graaemæren eller Hvite Stenen, Taagholmen, hvor Grændsen vender sig til og efter Bodals Vigen til Siøens Ende; Siden derfra efter en Bek og en Dahl kaldet Bue Dahlen, til Lyse Vandets Søndre Ende. Derfra gaar Linien igjennem bemeldte Siø til Grøtesboe-Bekkens Udløb; Siden efter Vasdraget og Grøtesboe-Bekken til Grøte-Kiernet, samt igjennem samme Kiern og Grøtes Bekken, som gaar deraf til Ulve-Vandet og det Norske Ulve-Vands Oos, derfra igjennem Ulve-Vandet til det Svenske Ulve-Vands Oos og Norske Ulve-Vands Dam ved Roeholen: af hvilken Dam de Svenske Torseruds Opsiddere skulle for den halve Deel blive Eiere, imod at betale den halve Deel af Dammens Bygning efter dens værende Beskaffenhed ved Tiltrædelsen, samt siden til lige Deel at vedligeholde. Fra bemeldte Ulve-Vands Dam gaar Linien til SkilleFunen samt Klovstens Aasen, saa til Raa-Steenen og over Lang-Aas-Axelen til Allingsmur, derfra til Raa-Stenen paa den svenske Prætensions Linie, siden til Moestenen og til Krogs Kiernsholmen. Derfra over en Myr og Fager til Kiernet til Hede-Stenen, saa over en lang Myr til Siuls Boe eller Bokkehytte Dahl, siden til Giøpebergs eller Biekule Røss, derfra igjennem en Dal til Vestre-Dyvelen, saa til Østre-Dyvelen igjennem Sydre Biurvand, siden igjennem Nordre Biurvandet samt efter en Bek til og igjennem Rødvandet; Derfra efter en Bek igjennem en Dal kaldet Sloerne paa Norsk, siden over Bierget til Røskierns Røss. Derfra over Røskiernet til en Punct, som maa tages midt imellem de prætenderende Linier, ved den Østre Side af Røskiernet, derfra til Røsset paa Salholmen, saa igjennem Store Lee Vand til den yderligste Østerligste Odde paa Biskopsholmen eller Mosvigs-Øen, videre efter bemeldte Siø til den svenske antagne Punct paa Troldøen; Saa over Troldøen til den forhen eenige Punct Røsset paa Kønannebbe, samt derfra linea recta til det svenske Skjær i Lysekiernet; Siden midt imellem det norske og svenske Skiær i Bre-Mose, linea recta imellem den Norske Slahelle-Moe og svenske TverhelleMoe, saaledes at dette Grændse-Merke passes paa det nærmeste midt imellem begge Moe-Torpers Eiendeele, som der ere beliggende, saa at hver beholder sine. Derfra til et Merke imellem den Norske Moe-Fors og den svenske Moe-Kiern, siden midt imellem de norske og svenske Merker i Berge Kierns Sund, saa midt imellem Hulbekke Broerne i Sommerog Vinter-Veyene til et Merke midt imellem Slakleven paa den Norske og Høgsædet paa den svenske Prætensions Linie i bemeldte Klev. Saa midt imellem begge Skiær i Mose; derfra i det norske Roune-Kierns Punct; Saa i den Østre Svenske Klofsten og derfra til en Punct imellem den svenske Joare Knatte og den norske Joare Knatte-Steen, saa i den forhen eenige Punct paa Galtedalshøiden. Derfra linea recta til den eenige Punct i Mørkersund; Saa til Raamerket paa den eenige Linie imellem Mørkesund og Grindefors, siden til Grindefors og den Ao. 1739. der opsatte Viser-Steen. Derfra til Sydre Langevads Bond, saa igjennem samme til og i den norske Dæmning i Langevads Bekken, derfra til det forhen eenige Merke Oxen i Oxkiernet, samt til Dyvlingsholm eller den Norske Gaaseholm og derfra til en Punct midt imellem bemeldte Holm og den svenske Gaaseholm, da Roset kommer til at settes ved den Østre Side af Sioen Romungen, derfra directe til Holmen i Grindefors, saa til Sten i Mosehalsen, derfra drages en Linie linea recta til en Punct midt imellem den norske og svenske Furumoe, hvoraf den norske kaldes Faremoe og den svenske Graven paa Furumoen; derfra gaar Linien udi og over det mellemste Porskiern til det svenske Røss ved Tverbekken, saa til den svenske Punct i Bleker Kiernet, hvorfra Linien drages Direkte til Tuven i Siøen Taaken, som paa norsk kaldes Hiertet i Holm eller Taak-Siøen. Derfra følges Longebekken, som paa Norsk kaldes Lange-Gobben, til det svenske Fierebeks Kiern, saa efter bemeldte Bek til Rødvandet, og igjennem samme Siø til Strøe Kiernet; Hornsiøen, Krogvandet eller Lange Gropen, Groensioen, Fieldboe-Sioen, Fieldboe Dolperne, Holmsiøen, Begge Lindbroe Vandene, en liden Siø paa svensk Taaken paa norsk Hyne Kiernet kaldet, efter sammes Bek til Fiskwandet, hvorudi er en Holm kaldet Grener Holm, saa igjennem Grener Fors til Krokfors og saa til Holmen i store Tan-Siøen kaldet paa Norsk Røseholmen, saa igjennem samme Sioe til Ruds eller Leer-Vigen, derfra linea recta til det svenske Merke Rødehald, siden efter den gamle Skiegaards Tomt til Buvands eller Hoisetters Elv, og videre igjennem samme Elv i Syder til den Sted, hvor Gaarden Hougens optagne Ager og Egn i saadan Strekning endes. Derfra gaar Linien direkte til den norske Punct imellem begge Kneggebergs Holmene i Helge Siøen, saa til den syder Ende af det svenske Bleker-Kiern; Derfra til en Punct ved Sydre Kiørpungs Kiernet saaledes, at de 2de Nordre Kiørpungs Kierns Sættre, som nu af de Norske possideres, med deres Huusbygninger, samt Ager og Eng, paa den norske Side forblive, og den ødelagde Sæter Tomt, som den norske Gaard Østbøl med Svenske Tilladelse, forhen haver brugt, paa den Svenske Side forbliver. Derfra skal Linien gaa til den nordre Side af Aare Kiernet, som den nærmest ret linig passer sig med de 2de foregaaende Puncter. Saa til Skaargaards Roset, derfra |